Foto > Brug af kontrolpanelet

Brug af kontrolpanelet

Udfør forskellige handlinger vha. kontrolpanelet på skærmen. Tryk på trekant-tasten for at få kontrolpanelet vist eller skjult.

Skærmtilstand

Skift billedets viste størrelse på skærmen.

Normal Vælg dette for at få vist billedet, så det passer til skærmstørrelsen, uden at proportionerne ændres.
Zoom Vælg dette for at få vist billedet, så det passer til hele skærmstørrelsen, uden at proportionerne ændres. Dele af billedet foroven og forneden eller til venstre og højre beskæres væk.

Tip

Det vil afhængigt af billedfilen muligvis ikke være muligt at ændre skærmtilstand.

Skift Effekt

Skift metode til overgange imellem billeder.

Normal Vælg dette for at erstatte det i øjeblikket viste billede med det næste billede.
Lysbillede Vælg for at erstatte det i øjeblikket viste billede med det næste billede i et slideshow-format.
Fade Vælg denne indstilling for at fade til det næste billede.

Trimmer

Gør det muligt at slette uønskede dele af et billede (top, bund, højre eller venstre side). Vælg det område, som du vil beholde, med den højre og venstre pind på den trådløse controller. Brug den venstre pind til at rulle i en vilkårlig retning, og brug den højre pind til at zoome ind eller ud. Beskårne billeder gemmes under et andet filnavn.

Tip

Du kan kun beskære billeder, der er gemt på PS3™-systemets systemlager.

Tilføj til spilleliste

Gør det muligt at føje et billede til en spilleliste.

Tip

En spilleliste kan kun tilføjes billeder, der er gemt på systemlageret.

Udskriv

Gør det muligt at udskrive et billede med en printer.

Tip

Før du udskriver, skal du konfigurere printeren i [Printervalg] under (Indstillinger) > (Printerindstillinger).

Sæt som baggrund

Gør det muligt at bruge det viste skærmbillede som baggrund. Billedet bruges nøjagtigt som det vises på skærmen, inkl. forstørrelse, formindskelse eller rotation.

Tips

  • Når der ikke bruges baggrund, skal indstillingen justeres under (Indstillinger) > (Temaindstillinger) > [Baggrund].
  • Der kan kun bruges et billede som baggrund ad gangen. Hvis du vælger et andet billede, overskrives det aktuelle billede.

Slet

Gør det muligt at slette billeder.

Tip

Du kan kun slette billeder, der er gemt på systemlageret.

Vise

Vis oplysninger om et billede. Hver gang du trykker på kryds-tasten skiftes imellem skærmbilledet med Exif-informationer, skærmbilledet med informationsbjælken og skærmbilledet uden yderligere oplysninger.

Et skærmbillede med en informationsbjælke

Mærket 1 til 5 startende fra øverst til venstre.

(1)

Billednavn

(2)

Billednummer/samlet antal billeder

(3)

Dato og klokkeslæt for optagelsen
Hvis dato og klokkeslæt ikke er tilgængelig, vises dato og klokkeslæt for importtidspunktet.

(4)

Statusikon

(5)

Kontrolpanel

Zoom ind/Zoom ud

Gør det muligt at zoome ind eller ud for at forstørre eller formindske et billede. Brug den venstre pind på den trådløse controller til at rulle i en vilkårlig retning, og brug den højre pind til at zoome ind eller ud.

Roter til venstre/Roter til højre

Roter billedet 90 grader til venstre eller til højre.

Op/Ned/Venstre/Højre

Flyt billedet for at få vist eventuelle skjulte dele, f.eks. når (Skærmtilstand) er indstillet til [Zoom].

Tidligere/Næste

Få vist det foregående eller det næste billede.

Slideshow

Få automatisk vist billederne i rækkefølge.

Foto > Brug af kontrolpanelet