Brug af browser

Vælg (Internetbrowser) fra indholdsområdet. Tryk på trekant-knappen, og indtast derefter nøgleord i søgefeltet, eller indtast en URL i adressebjælken.

Browserskærm. Mærket A til E startende oppefra.

A )
Adressebjælke
B )
(Webfiltreringstjeneste i brug)
For at bruge tjenesten skal du trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Indstillinger] > [Webfilter].
C )
(Viser webside, som anvender SSL)
D )
(Søg)
E )
Ofte anvendte sider

De otte senest besøgte sider vises her. Du kan slette siderne ved at trykke på OPTIONS-knappen.

Grundlæggende betjening

Gå tilbage til en side, eller gå fremad til en side Tryk på L1-knappen eller R1-knappen.
Flyt til venstre vindue, eller flyt til højre vindue Tryk på L2-knappen eller R2-knappen.
Åbn et nyt vindue Tryk på R2-knappen, imens (Ny) vises.
Hvis du åbner et nyt vindue, og du allerede har seks vinduer åbne, lukkes det vindue, som er længst til venstre.
Åbn et link i et nyt vindue Placer pilemarkøren over det link, du vil åbne, og tryk derefter på kryds-knappen.
Luk et vindue Tryk på cirkel-knappen, og hold den nede.
Rul Brug højre pind.
Bevæg pilemarkøren Brug venstre pind.
Forstør eller formindsk
  • Tryk på OPTIONS-knappen, og vælg [Zoom].
    Du kan forstørre tekst eller billeder uden at ændre størrelsen på vinduet. Sidelayoutet ændres muligvis.
    Du kan trykke på L3-knappen og R3-knappen for at zoome ind eller ud.
  • Tryk på OPTIONS-knappen, og vælg [Forstør].
    Du kan forstørre det, der vises på skærmen, uden at ændre sidelayoutet. Hvis du vil have vist hele siden, bliver du muligvis nødt til at rulle op, ned, til venstre eller til højre.
Vis en side i fuldt skærmbillede Tryk på firkant-knappen.
Tryk på knappen igen for at forlade visning i fuldt skærmbillede. Hvis du trykker på trekant-knappen, imens en side vises i fuldt skærmbillede, vises søgefeltet og adressebjælken.

Tilføjelse af bogmærker

Du kan føje et bogmærke til en webside, du er inde på, ved at trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Tilføj bogmærke].
Hvis du vil åbne et bogmærke, du har tilføjet, skal du trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Bogmærker].

  • Du kan tilføje op til 100 bogmærker.
  • Hvis du vil redigere, sortere eller slette bogmærket, skal du trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Bogmærker].

Besøg på sider i din browserhistorik

Websider, du besøger, gemmes automatisk i browserhistorikken. Du kan besøge en webside uden at indtaste adressen ved at vælge den på en liste over browserhistorikken.
Tryk på OPTIONS-knappen, mens du har en side åben, og vælg derefter [Browserdata].

  • Der kan gemmes op til 100 sider.
  • Du kan rydde din browserhistorik ved at trykke på OPTIONS-knappen, mens du ser [Browserdata], og derefter vælge [Ryd browserdata].

Browserindstillinger

Brug disse indstillinger til f.eks. at forbyde cookies, slette cookies og slette webstedsdata, som er blevet midlertidigt gemt i browseren. Når en webside vises, skal du trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Indstillinger].