Abonnement på PlayStation®Plus

PlayStation®Plus er en abonnementstjeneste for PlayStation™Network.
Som PlayStation®Plus-medlem kan du spille specifikt indhold uden begrænsninger på antallet af gange eller varigheden, du spiller, deltage i spil med flere spillere online og nyde godt af andre særlige funktioner. Du kan også automatisk sikkerhedskopiere gemte data for spil til onlinelageret.
Du kan abonnere på PlayStation®Plus ved at vælge (PlayStation Plus) > [Tilmeld dig PlayStation Plus] på funktionsskærmen og derefter købe abonnementet. Medlemskabet til abonnementstjenesten fornys automatisk ved slutningen af abonnementsperioden. I "Kontoinformation" findes oplysninger om, hvordan du foretager betalinger i PlayStation™Store.

Når abonnementsprocessen er fuldført vises (PlayStation Plus) på profilskærmen. (PlayStation Plus) vises også ud for funktioner, der kun er tilgængelige for PlayStation®Plus -medlemmer, og ud for indhold fra PlayStation™Store.

  • Funktionerne, der tilbydes af PlayStation®Plus, varierer efter land og region. Se SIE-webstedet for dit land eller din region for at få flere oplysninger.
  • Hvis du allerede er PlayStation®Plus-medlem, skal du ganske enkelt knytte denne konto til dit PS4™-system.
  • Hvis et PS4™-system er aktiveret som dit primære PS4™-system, vil andre brugere i dette system også have adgang til bestemte fordele. Se "Aktivér som din primære PS4" for at få flere oplysninger.
  • Hvis du vil afbryde den automatiske fornyelse af dit PlayStation®Plus-abonnement, skal du vælge tjenesten under (Indstillinger) > [Kontohåndtering] > [Kontoinformation] > [Ydelsesliste] og derefter vælge [Deaktiver automatisk fornyelse].

Brug af onlinelager

Du kan opbevare de gemte data for spil, du har spillet på dit system på PlayStation™Network-serveren. Du kan også downloade de gemte data fra onlinelageret til et andet PS4™-system. Se "Gemte data i systemlager" for at få flere oplysninger.