Afspilning af et downloadet spil

Du kan købe og downloade spil og spil add-ons fra PlayStation™Store – onlinebutikken for PlayStation™Network. Nogle spil har gratis prøveversioner, du kan prøve, inden du køber, og nogle spil er gratis.
Et downloadet spil spilles på samme måde som et spil på en disk. Det er muligt at begynde at spille et spil, inden det er helt downloadet. De resterende data downloades i baggrunden, mens du spiller. Du kan downloade et spil ved at følge denne vejledning:

1.
Vælg (PlayStation Store) i indholdsområdet.
2.
Vælg det indhold, du vil downloade, og vælg derefter [Læg i vogn].
3.
Vælg [Fortsæt til kassen], og vælg derefter [Bekræft køb].
Du skal tilføje beløb til din wallet for at kunne købe betalt indhold. Se flere oplysninger under "Kontoinformation".
4.
Vælg [Download alle].
Spil, du downloader, vises i indholdsområdet. Når [Start] vises, kan du starte spillet.
  • De knapper, der vises, og de påkrævede trin varierer afhængigt af typen af indhold.
  • PlayStation™Store er kun tilgængelig i bestemte lande og regioner og på bestemte sprog. Desuden varierer de typer indhold og tjenester, der leveres, afhængigt af landet eller regionen, du bor i. Gå til webstedet for kundesupport i dit land eller din region for at få flere oplysninger.
  • Du kan se status for downloads ved at vælge (Meddelelser) på funktionsskærmen.
  • Noget slettet indhold kan downloades igen. Hvis du vil se, om dit spil kan downloades igen, skal du vælge (Bibliotek) > [Købt] i indholdsområdet.
  • Du kan installere spil på en USB-lagerenhed, der er formateret til brug som udvidet lager. Se "Brug af udvidet lager" for at få oplysninger om brug af udvidet lager.