Grundlæggende funktioner

Du skal downloade Media Player fra PlayStation™Store, inden du kan afspille indhold og se dine fotos. Vælg (Media Player) i indholdsområdet eller (Bibliotek), og vælg derefter [Download] på den viste skærm.

Afspilning af indhold

1.

Vælg (Media Player) i indholdsområdet.
Tilsluttede USB-lagerenheder eller medieservere, der er på samme netværk som dit system, registreres og vises automatisk.

2.
Vælg USB-lagerenheden eller medieserveren.
3.
Vælg det indhold, du vil afspille.
  • Tryk på PS-knappen under afspilning af musik for at starte et spil eller bruge internetbrowseren eller andre applikationer, mens du stadig lytter til musik i baggrunden.
  • For at sætte afspilning på pause, for at ændre volumen eller for at ændre andre indstillinger, mens du spiller, skal du vælge [Media Player] i genvejsmenuen.
  • Baggrundsmusik under spil er ikke inkluderet i videoklip.
  • Nogle sprog understøttes ikke af Media Player.
  • Få flere oplysninger om, hvordan du opretter forbindelse til din medieserver, i den vejledning, der fulgte med enheden.