Indstillinger for Log på
Med disse indstillinger kan du vælge, hvordan du vil logge ind på PS4™-systemet. Vælg (Indstillinger) > [Indstillinger for Log på].
Log automatisk på PS4
Hvis du vil konfigurere dit PS4™-system, så du logges ind automatisk, skal du markere afkrydsningsfeltet for denne indstilling. Hvis der er registreret flere brugere, bliver den seneste bruger, der aktiverede denne indstilling, automatisk logget ind i PS4™-systemet. Hvis du vil logge ind som en anden bruger, skal du først logge af som den aktuelle bruger.
Aktiver ansigtsgenkendelse
Med et PlayStation®Camera kan du logge ind på dit PS4™-system ved hjælp af tidligere tilføjede ansigtsdata. Du kan aktivere denne funktion ved at markere afkrydsningsfeltet for denne indstilling. Når du tænder systemet, genkender det dit ansigt og logger dig automatisk på.
Administration af ansigtsdata
Vælg denne indstilling for at registrere, opdatere eller slette dine ansigtsdata.
- Følg denne vejledning, når du tilføjer ansigtsdata eller logger på systemet ved at anvende ansigtsdata.
- Oplys dit værelse.
- Reducer baggrundsbelysning (lysstyrken bag dig).
- Træk gardinerne for, og brug indendørs belysning, hvis lyset fra vinduet er for kraftigt.
- Flyt ca. 2 m væk fra PlayStation®Camera.
- Ordn dit hår, så det ikke rører dine øjenbryn.
- Fjern beskyttelsesfilmen på linserne.
- Rengør linserne med en blød klud, hvis de er beskidte, eller hvis der er fingeraftryk på dem.
- Hvis kameraet ikke kan genkende dit ansigt korrekt, skal du vælge [Tilføj ansigtsdata] og derefter tilføje dine ansigtsdata igen.
Administration af adgangskode til pålogning
For at forhindre, at andre bruger dit login, skal du registrere en adgangskode. Adgangskoder kan registreres separat for hver bruger. Du kan også ændre eller slette adgangskoder. Når du har registreret en adgangskode for en bruger, skal du angive adgangskoden, når du logger på PS4™-systemet som denne bruger.
- Denne indstilling er tilgængelig, efter at du har logget på PlayStation™Network første gang.
- Denne adgangskode (adgangskode til systembegrænsning) er forskellig fra adgangskoden til forældrekontrol.
Brugeradministration
Skab eller slet brugere.
Bemærkninger
- Hvis du sletter en bruger, slettes data, der administreres af denne bruger i PS4™-systemet. Eksempler på brugeradministrerede data omfatter gemte data, skærmbilleder og videoklip.
- Sluk ikke for PS4™-systemet under sletningen af en bruger. Hvis du gør det, kan det forårsage beskadigelse af systemet.
- Et barn, som er begrænset af forældrekontrol, vil muligvis ikke kunne skabe en ny bruger.