Grundlæggende betjening

Vælg ikonet for et spil eller et andet program på din hjemmeskærm for at åbne det pågældende programs LiveArea™-skærm.
Du kan åbne LiveArea™-skærme for flere programmer og skifte frem og tilbage mellem dem.

Du kan åbne LiveArea™-skærme for op til seks programmer samtidigt og skifte mellem skærmene. Når du åbner en LiveArea™-skærm for et syvende program, lukkes den først åbnede LiveArea™-skærm automatisk.

Diagram over skærmovergange. Mærket A til C startende fra venstre.

A )
Hjemmeskærm
Hjemmeskærmen viser ikoner for spil og andre programmer. Hjemmeskærmen kan højest vise 10 sider. Du kan skifte mellem siderne ved at svirpe op og ned.
B )
LiveArea™-skærm
Et programs LiveArea™-skærm viser oplysninger og funktioner for det pågældende program. Vælg [Start] for at starte et program. Programmet vises på hele skærmen.
Du kan skifte mellem hjemmeskærmen og de åbne LiveArea™-skærme ved at flytte skærmene til højre eller venstre.
Tryk på Cirkel-knappen, og hold den nede for at trække LiveArea™-skærmen til side og lukke spillet. Hjemmeskærmen vises.
C )
Programskærme
Tryk på PS-knappen for at skifte til en LiveArea™-skærm.

Til toppen af siden