Brug af en trådløs controller

Du kan bruge trådløse DUALSHOCK™3-controllere og trådløse DUALSHOCK™4-controllere med dit system. Der kan tilsluttes op til 4* controllere samtidigt.

*
Nogle spil kan kun bruges med et bestemt antal controllere ad gangen. Yderligere oplysninger findes under "Sådan spilles spil på et PlayStation®Vita-kort", "Afspilning af spil til PSP™ (PlayStation®Portable) på dit system", "Spil med software i PlayStation®-format på dit system" og "Spil med software i PlayStation®Mobile-format på dit system".

Registrering (parring) af en enhed

Du skal udføre en registrering af enheden (parring), første gang du bruger en controller, eller når du vil bruge controlleren på et andet system. Tilslut systemet og controlleren med et USB-kabel, når systemet er tændt, og tryk derefter på PS-knappen.

  • Hvis du vil bruge flere controllere, skal du udføre en særskilt registrering af de pågældende enheder for hver controller.
  • Hvis du vil bruge en controller med en anden enhed efter, at du har registreret controlleren på dit system, skal du slutte controlleren til den anden enhed med et kompatibelt USB-kabel.

Opladning

Controllerens batteri lades op, når du tilslutter systemet og controlleren med et USB-kabel. Systemet skal være tændt eller i standby. Du kan kontrollere batteriets opladningsniveau i den hurtigmenu, der vises, når du trykker på PS-knappen og holder den nede.

  • Controlleren skal lades op under forhold, hvor den omgivende temperatur er mellem 10 °C og 30 °C (50 °F og 86 °F). Opladningen af controlleren er muligvis ikke effektiv under andre forhold.
  • Selv om du ikke bruger controlleren i en lang periode, skal den lades helt op én gang i året for at den kan fungere normalt.
  • Batteriets levetid varierer, afhængigt af hvordan du bruger din controller, og under hvilke forhold controlleren bruges og opbevares.

Grundlæggende knaphandlinger

PS-knap Tænder systemet eller åbner en LiveArea™-skærm eller hjemmeskærm.
PS-knap
(tryk og hold)
Slukker systemet eller justerer indstillinger for controlleren.
Tilgængelige handlinger vises. Tilgængelige handlinger varierer, afhængigt at situationen.
Retningsknapper/venstre pind Vælger elementer.
Kryds-knap Bekræft det valgte element.
Cirkel-knap
(tryk og hold)
Annullerer en handling eller lukker en LiveArea™-skærm.

Om trådløse DUALSHOCK™4-controllere

Hvis softwarevejledningen eller anvisningerne på skærmen henviser til SELECT-knappen eller START-knappen, skal du bruge henholdsvis SHARE-knappen og OPTIONS-knappen. Yderligere oplysninger findes nedenfor:

DUALSHOCK 4 trådløs controller. Mærket A til C startende fra venstre.

A )
SHARE-knap
I nogle spil bruges denne knap i stedet for SELECT-knappen.
B )
Touchpad/touchpad-knap
Touchpad-knappens funktioner, når du trykker på touchpad'en.
C )
OPTIONS-knap
I nogle spil bruges denne knap i stedet for START-knappen.

Dette system understøtter ikke brug af højttaleren og stereo headset-udgangen.

Til toppen af siden