E-mail Afsendelse af en meddelelse

Hvis du vil sende en meddelelse, skal du vælge (Skriv meddelelse), indtaste de nødvendige oplysninger og derefter vælge [Send].

Skærm til oprettelse af meddelelser. Mærket A til H startende fra toppen.

A )
Modtagertype
Gør det muligt at vælge [Til], [CC] eller [BCC].
B )
Modtagerfelt
Gør det muligt at indtaste en e-mailadresse manuelt.
C )
(Kontaktliste)
Gør det muligt at vælge en e-mailadresse fra din kontaktliste. Yderligere oplysninger findes under "Tilføjelse eller sletning af en kontakt".
D )
(Tilføj en modtager)/ (Slet en modtager)
Gør det muligt at tilføje eller slette et modtagerfelt.
E )
Afsender
Gør det muligt at skifte til en anden e-mailkonto, hvis du har tilføjet mere end én e-mailkonto.
F )
Emne
G )
(Vedhæft en fil)
Gør det muligt at bruge et PS Vita-kamera til at tage billeder eller vedhæfte et gemt billede under (Billeder). Vælg de vedhæftede billeder for at få dem vist eller slettet.
H )
Brødtekst
Der kan indtastes op til 4.096 tegn.
    • Hvis du vælger (Luk), mens du opretter en meddelelse, vises en bekræftelsesskærm, hvor du skal bekræfte, om du vil gemme meddelelsen. Vælg [Gem] for at gemme meddelelsen som en kladde.
  • Antallet af meddelelser, der kan sendes på en gang, varierer afhængigt af den e-mail-tjeneste, du anvender.

Svar på eller videresendelse af en meddelelse

Når du får vist den meddelelse, som du vil besvare eller videresende, skal du vælge (Svar/videresend) og følge skærmene. Den oprindelige meddelelses indhold bliver citeret, når du svarer på eller videresender meddelelsen.

Konfigurering af en underskrift

Du kan få indsat en tekstunderskrift automatisk, når du opretter en ny meddelelse. Vælg (Valgmuligheder) > [Indstillinger] > [Underskrift], indtast teksten, og vælg derefter (Tilbage).

Indsættelse af din e-mail-adresse i Bcc

Du kan automatisk få indsat din e-mail-adresse i Bcc-feltet, når du opretter en meddelelse. Vælg (Valgmuligheder) > [Indstillinger], og marker afkrydsningsfeltet [Tilføj min e-mailadresse som Bcc].

Til toppen af siden