Aktiver Remote Play
Du kan anvende denne indstilling til at aktivere Remote Play på dit PS4®-system.
Hvis du vil deaktivere denne funktion, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet (Indstillinger) > [Indstillinger for Remote Play-forbindelse] > [Aktiver Remote Play].
- For flere oplysninger om Remote Play kan du gå til websitet for PS Remote Play.
https://remoteplay.dl.playstation.net/remoteplay/
- Denne indstilling gælder for alle brugere i dit PS4®-system. Du kan også oprette forbindelse ved hjælp af Remote Play, imens andre brugere er logget på PS4®-systemet.
- Når du bruger Remote Play, vises samme skærm på den forbundne enhed som på PS4®-systemet. Du skal trykke på PS-knappen for at få vist hjemmeskærmen.
Opret forbindelse direkte med PS Vita/PS TV
Når du aktiverer denne indstilling, kan et PS Vita-system eller PS TV-system oprette forbindelse til PS4®-systemet uden brug af et Wi-Fi-netværk.