Afspilning af videoer og billeder ved at overføre dem fra dit PS Vita-system

Du kan overføre indhold, der afspilles eller vises på dit PS Vita-system til dit PS TV-system. På denne måde kan du få vist indholdet på dit tv.

Indhold, der understøtter overførsel

  • Indhold, der afspilles under (Videoer)
    Der kan ikke overføres indhold, som er købt eller lejet i PlayStation®Store, og der kan heller ikke overføres indhold, der er beskyttet med ophavsret.
  • Streamet video, der afspilles i (Browser)
  • Billeder, der vises under (Billeder)
    Der kan ikke overføres videoer, som er optaget med et kamera, og der kan ikke overføres panoramabilleder.
  • Du kan også overføre indhold fra enheder, der er sluttet til dit PS Vita-system, f.eks. et PS3™-system, en pc (Windows/Mac) eller et nasne™-system.
  • Det er muligt, at afspilning ikke kan gennemføres afhængigt af dit netværksmiljø og typen af indhold.

Overførsel af indhold

Dit PS Vita-system og PS TV-system skal være tilsluttet samme netværk.

1.
Luk alle åbne programmer på dit PS TV-system.
2.
Åbn eller afspil det indhold på dit PS Vita-system, som du vil overføre, og vælg derefter (PS TV).
Hvis der er angivet en adgangskode på dit PS TV-system, vises skærmen til indtastning af adgangskoden. Følg vejledningen på skærmen.
  • Gå til dit PS TV-system, og vælg (Indstillinger) > [Start] > [System] > [Indstillinger for medieoverførsel], og kontroller, at afkrydsningsfeltet [Tillad medieoverførsel fra andre enheder] er markeret.
  • Hvis du vil bruge denne funktion, skal systemsoftwaren for PS Vita-systemet være version 3.10 eller senere.
  • Når du overfører indhold, kan du automatisk aktivere det tilsluttede PS TV og det tilsluttede tv fra dit PS Vita-system. (Tv'et skal være kompatibelt med funktionen Kontrol til HDMI.) Yderligere oplysninger findes på "Aktiver tænding af systemet fra netværk" og "Aktivering af link til HDMI-enhed".

Overførsel af indhold fra enheder, der er tilsluttet dit PS Vita-system

Gør følgende, før du overfører indhold:

  • Opret en PlayStation™Network-konto
    Du skal bruge den samme Sony Entertainment Network-konto til dit PS Vita-system og dit PS TV-system. Og du skal bruge det samme PS3™-system, hvis du overfører indhold fra PS3™-systemet.
  • Brug (Indholdsadministrator) til at registrere dit PS TV-system og den enhed, der er tilsluttet.

Udførelse af handlinger

Brug dit PS Vita-system til at kontrollere afspilning af videoen. Yderligere oplysninger om betjening af afspilning findes i PS Vita-systemets brugervejledning.

Når du sender indhold til dit PS TV-system, kan de tilgængelige indstillinger være forskellige fra de indstillinger, der findes på dit PS Vita-system.

Afslut af afspilning på PS TV-systemet

Gå til dit PS Vita-system, og vælg (PS Vita).

Til toppen af siden