Spil med software i PlayStation®-format på dit system

Du kan downloade og spille PlayStation®-formateret software på dit system.
Spil kan downloades fra (PS Store). Yderligere oplysninger findes under "Spil, der downloades fra PlayStation®Store".

  • Når du spiller et spil alene, skal controlleren tildeles som "1" (blå). Controller-tildelinger kan justeres på den hurtigmenu, der vises, når du trykker på PS-knappen og holder den nede.
  • Ikke al PlayStation®-formateret software er kompatibelt med dit system.
  • Ikke alle spil kan kopieres fra PS3™-systemet til dit system eller downloades via dit system.

Spil af PlayStation®-formateret software

De grundlæggende funktioner er de samme som for et spil på PlayStation®Vita-kort. For yderligere oplysninger, se "Sådan spilles spil på et PlayStation®Vita-kort".

  • Når du har startet spillet, kan du justere opløsningen for dit tv. Bemærk, at spillet ikke starter, hvis opløsningen for spillet og tv'et ikke matcher.
  • Når du bruger en trådløs DUALSHOCK™4-controller, svarer SELECT-knappen til at trykke på SHARE-knappen eller trykke på den venstre side af touchpad-knappen. Handlinger for START-knappen svarer til at trykke på OPTIONS-knappen eller trykke på højre side af touchpad-knappen.

Gemte data for PlayStation®-formateret software

Gemte data for PlayStation®-formateret software gemmes på virtuelle hukommelseskort, der er oprettet på hukommelseskortet.
Et virtuelt hukommelseskort oprettes automatisk, når du starter PlayStation®-formateret software og gemmer dit spil. For hvert enkelt program oprettes to virtuelle hukommelseskort (til MEMORY CARD-slot 1 og 2) med det samme navn som titlen på spillet.

  • Den maksimale mængde data, der kan gemmes på et virtuelt hukommelseskort, er 15 blokke. Antallet af blokke, der kræves for at gemme data, afhænger af den anvendte software.
  • Gemte data til PlayStation®-formateret software administreres særskilt fra programdata (spildata).
  • Du kan bruge (Indholdsadministrator) til at kopiere eller sikkerhedskopiere gemte data på et PS3™-system eller computeren.
  • Hvis et spil understøttes af flere systemer, kan du kopiere og spille eksisterende gemte data for dette spil fra et PS3™-system eller PSP™-system. Yderligere oplysninger findes under "Kopiering af og spil med gemte data på flere systemer".

Afspilning af PlayStation®-formateret software

Mens den PlayStation®-formaterede software kører, skal du trykke på PS-knappen og holde den nede for at få vist hurtigmenuen og vælge [Indstillinger].
De viste indstillinger varierer, afhængig af spillet.

Screenshot

Du kan tage screenshots under spillet i spil, der understøtter screenshot-funktionen. Dine skærmbilleder vises under (Billeder).

Skift diske

Noget PlayStation®-formateret software kræver skift af diske. Når du spiller sådanne spil på dit system, sker diskskiftet virtuelt.

Controller-indstillinger

Du kan skifte controller-indstillinger under spillet.

Skift tilstande Du kan skifte controller-tilstand. Skift til en tilstand, som understøtter det spil, du spiller. I nogle spil bliver tilstanden valgt automatisk.

Hvis du bruger software, der understøtter controllerens vibreringsfunktion, skal du angive indstillingerne nedenfor for at aktivere den:

  • Gå til controllerens indstillinger, og skift controller-tilstand til analog.
  • Markér afkrydsningsfeltet [Aktivér vibration] i den hurtigmenu, der vises, når du trykker på PS-knappen og holder den nede.
  • Hvis spillet indeholder en indstilling for vibrering, skal denne også aktiveres.

Memory Card-redskab

Du kan importere gemte data til et virtuelt hukommelseskort eller slette gemte data fra et virtuelt hukommelseskort.

Det virtuelle hukommelseskort for det igangværende spil vises på venstre side af skærmen. Du kan skifte mellem MEMORY CARD-slot 1 og 2 med (Venstre) og (Højre).


Du kan importere gemte data ved hjælp af følgende metode:

1.
Vælg [Importer].
Et andet virtuelt hukommelseskort vises i højre side af skærmen. Vælg det virtuelle hukommelseskort, der indeholder de gemte data, du vil importere med (Venstre) og (Højre).
2.
Vælg de gemte data, der skal importeres.
3.
Vælg [Kopier].

Du kan slette gemte data ved hjælp af følgende metode:

1.
Vælg de gemte data, der skal slettes.
2.
Vælg [Slet].

Andre indstillinger

Mens du spiller et spil, kan du justere indstillingerne for f.eks. skærm og lydstyrke.

PocketStation™を並べて表示する (Vis program side-om-side med PocketStation™) Når du bruger PlayStation®-formateret software, der er kompatibelt med PocketStation™, kan du kontrollere det, der vises, på en PocketStation™-skærm.
Diskindlæsningshastighed Du kan justere diskindlæsningshastigheden. Hvis du vælger [Hurtig], vil diskindlæsningshastigheden blive forbedret.

I nogle spil kan det være svært at se effekterne af denne funktion og nogle grafikelementer virker stadig grove, selvom du har aktiveret denne funktion. I dette tilfælde skal du justere denne indstilling til [Normal] eller deaktivere denne funktion.

Genopsæt spil

Du kan genopsætte et spil.

Spil på PocketStation™

Vælg ikonet for et spil, der er kompatibelt med PocketStation™.

LiveArea-skærme til spil som er kompatible med PocketStation. Mærket A og B startende fra toppen.

A )
PlayStation®
Vælg dette ikon for at starte PlayStation®-formateret software.
B )
PocketStation™
Vælg dette ikon for at starte PocketStation™-spillet.
Hvis du ikke har brugt programmet før, får du i stedet vist ikonet (PlayStation®Store). Download PocketStation™for PlayStation®Vita-programmet fra (PlayStation®Store).

For at starte et spil med PocketStation™, skal du starte den PlayStation®-formaterede software, og derefter hente det tilsvarende PocketStation™-spil. Downloads og de handlinger, som du kan udføre, er forskelligt fra spil til spil. For detaljer, se vejledningen til spillet.

Skift af virtuelt hukommelseskort til PocketStation™

Hvis du vil bruge PocketStation™, mens der bruges PlayStation®-formateret software, skal du skifte fra det virtuelle hukommelseskort til PocketStation™. Tryk på PS-knappen, og hold den nede for at få vist hurtigmenuen, og vælg derefter [Indstillinger] > [Memory Card-redskab] > [Skift til PocketStation™].

Knaptildelinger

Følgende knapper bruges til betjening af PocketStation™.

Fronten på PocketStation. Mærket A til E startende fra toppen.

A )
Tryk på Op-knappen/Trekant-knappen.
B )
Tryk på knappen Cirkel.
C )
Tryk på knappen Højre.
D )
Tryk på Ned-knappen/Kryds-knappen.
E )
Tryk på Venstre-knappen/Firkant-knappen.

Handlinger udført med retningsknapperne kan også udføres med venstre pind.

Justering af PocketStation™-indstillinger

Du kan vælge indstillinger til visning af brugervejledningen til PocketStation™, kontrollere nummeret ID og bruge den optiske kommunikationsfunktion. Mens PocketStation™ kører, skal du trykke på PS-knappen og holde den nede for at få vist hurtigmenuen og vælge [Indstillinger].

  • 光通信(アドホックモード)(Optisk kommunikationstilstand (ad hoc))
    Du kan bruge dit systems ad hoc-tilstand til at oprette forbindelse til dine venner og spille spil, der understøtter optisk kommunikation.
  • Skærmtilstand
    Du kan indstille den tilstand, der skal vises. Hvis du vælger [画像(Billede)] > [Skift], vises en liste over indhold. Vælg et element for at gemme det som baggrundsbillede. Listen over indhold viser kun PNG-filer med 960 × 544 pixel, som kan gemmes som baggrundsbillede.

Til toppen af siden