Tilslutning til internettet

Dit system skal bruge et trådløst netværk for at kunne oprette forbindelse til internettet. Alle modeller kan oprette forbindelse via et Wi-Fi-netværk. 3G/Wi-Fi-modeller kan også oprette forbindelse via et mobilnetværk.
Hvis du ikke har et Wi-Fi-netværk, kan du oprette forbindelse til internettet via et offentligt tilgængeligt Wi-Fi-adgangspunkt (hotspot).

Betingelserne for brug af offentligt tilgængelige Wi-Fi-hotspots og forbrugstaksterne varierer, afhængigt af Wi-Fi-serviceudbyderne. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til din serviceudbyder.

Tilslutning via et Wi-Fi-netværk

Klargør netværksmiljøet til din internetforbindelse, og gem adgangspunkter. Yderligere oplysninger om lagring af adgangspunkter findes under "Wi-Fi-indstillinger".

De faktiske forbindelser og indstillinger varierer, afhængigt af netværksmiljøet og de enheder, du bruger. Klargør de nødvendige ting til dit netværksmiljø, f.eks. et adgangspunkt. Se også den vejledning, der fulgte med de netværksenheder, som du bruger.

Eksempel på Wi-Fi-netværk

Illustration med eksempel på netværksforbindelse. Mærket A til C startende fra venstre.

A )
Et trådløst adgangspunkt eller en trådløs router
Et trådløst adgangspunkt er hardware, som enheder kan oprette trådløs forbindelse til. En trådløs router er en enhed, der etablerer adgangspunkter, og gør det muligt for dit system og andre enheder at oprette forbindelse til internettet samtidigt.
B )
Et kabelmodem eller et DSL-modem
C )
En internetforbindelse

Når du skal bruge en internetforbindelse, søger dit system automatisk efter trådløse adgangspunkter i nærheden. Når først dit system har oprettet forbindelse til et adgangspunkt, oprettes der fremover automatisk forbindelse til samme adgangspunkt.

Tilslutning via et mobilnetværk (kun 3G/Wi-Fi-modeller)

Du kan konfigurere dit system til at bruge et mobilnetværk under den indledende konfigurering af systemet. Det kan også gøres senere ved at vælge ikonet (Mobiloperatør) på hjemmeskærmen.
Når du skal bruge en internetforbindelse, og der ikke findes gemte adgangspunkter, vises skærmen Wi-Fi Settings (Wi-Fi indstillinger). Vælg (Luk) øverst til venstre på skærmen for at lukke dialogboksen og slutte dit system til internettet via et mobilnetværk.

  • Du kan konfigurere dit system til at oprette forbindelse til internettet via et mobilnetværk, så du ikke får vist skærmen Wi-Fi med indstillinger i situationer, hvor der ikke findes gemte adgangspunkter i nærheden. Vælg (Indstillinger) > [Start] > [Netværk] > [Wi-Fi indstillinger], og fjern markeringen af afkrydsningsfeltet [Vis Wi-Fi indstillinger automatisk].
  • Ikonet (Mobiloperatør) på hjemmeskærmen varierer, afhængigt af modellen af dit system.

Deaktivering af alle trådløse netværksfunktioner

Når du er på et fly, på et hospital eller et andet sted, hvor det er forbudt at bruge udstyr, der sender radiobølger, skal du vælge (Indstillinger) > [Start] og derefter markere afkrydsningsfeltet [Flytilstand].

Til toppen af siden