Sådan spilles spil på et PlayStation®Vita-kort

Start af et spil

1.
Sæt et PlayStation®Vita-kort i systemet.
Ikonet for spillet vises på din hjemmeskærm.
2.
Vælg ikonet for et spil.
LiveArea™-skærmen for spillet vises.
3.
Vælg [Start] på din gate.
Spillet starter.

Pause og genoptagelse af et igangværende spil

Tryk på PS-knappen for at sætte et spil på pause og skifte til spillets LiveArea™-skærm.
Når du vil genoptage spillet, skal du gå til gaten for spillets LiveArea™-skærm og vælge [Fortsæt].

Afslutning af et spil

Tryk på PS-knappen for at skifte til spillets LiveArea™-skærm og trække LiveArea™-skærmen til side.

  • Når du har afsluttet et spil, vises ikonet for spillet fortsat på hjemmeskærmen, også selvom du fjerner dit PS Vita-kort. Hvis du ikke har isat et PS Vita-kort, når du vælger ikonet for spillet, vises LiveArea™-skærmen, men du kan ikke starte spillet. Isæt et PS Vita-kort for at starte spillet.
  • Hvis du vil fjerne et ikon for spillet på hjemmeskærmen, skal du trykke på hjemmeskærmen og holde fingeren på skærmen for at aktivere redigeringstilstand, hvor du kan slette ikonet. Bemærk, at alle dataene for spillet slettes, hvis du sletter ikonet.

Brug af gemte data

Der kan gemmes to typer spil på dit PS Vita-kort. Den ene type gemmer data på et PS Vita-kort, og den anden type gemmer data på et hukommelseskort*. Yderligere oplysninger om, hvad der er tilfældet for et bestemt spil, findes i softwarevejledningen til spillet.

*
Til et system fra serien PCH-1000 kræves et hukommelseskort til et PS Vita-system.
  • De gemte data gemmes med programmets data (spildata).
  • Når spillet gemmer data på et hukommelseskort*, kan du bruge (Indholdsadministrator) til at kopiere eller sikkerhedskopiere programmets data (herunder gemte data) til en anden enhed, f.eks. et PS3™-system eller en computer.
    *
    Til et system fra serien PCH-1000 kræves et hukommelseskort til et PS Vita-system.
  • Til et spil, som gemmer data på et PS Vita-kort, kan du ikke kopiere eller sikkerhedskopiere programdataene (inklusive gemte data). Som PlayStation®Plus-medlem kan du kopiere og sikkerhedskopiere data til PlayStation™Network-servere (Online lager).

Til toppen af siden