Videoer Justering af videoindstillinger og skærmtilstand

Start afspilning af en video, og vælg (Valgmuligheder) > [Indstillinger].
De viste indstillinger varierer, afhængigt af videoindholdet.

Skærmtilstand Vælg den skærmtilstand, der skal bruges, når der afspilles video.
Du kan skifte mellem Normal-skærm, som tilpasser billedet til størrelsen af skærmen, og Zoom-skærm, der udvider i bredden ved at fjerne sidemargener eller udvider i højden ved at fjerne top- og bundmargener. Indstillingen gemmes særskilt for hver video.
Audiosprog Vælg det lydsprog, der skal bruges, når der afspilles video.
Indstillingen gemmes særskilt for hver video.
Audiomuligheder Vælg det lydoutput, der skal bruges, når der afspilles video.
Indstillingen nulstilles til [Venstre + Højre] næste gang, du starter afspilningen af en video.
Undertekstsprog Vælg det sprog til undertekster, der skal bruges, når der afspilles video.
Indstillingen gemmes særskilt for hver video. Indstillingen kan ikke ændres, når der er valgt undertekster for hørehæmmede.
Tilgængelighed Angiv, om du vil vise undertekster for hørehæmmede. Undertekster for hørehæmmede beskriver alle lyde i den video der afspilles (såsom musik, lydeffekter og samtale) med symboler og bogstaver. Hvis du fjerner markeringen i afkrydsningsfeltet [Vis undertekster som angivet ifølge indhold], kan du justere tekststørrelsen, baggrundsfarven og andre indstillinger i [Avancerede indstillinger]. Hvis du aktiverer denne indstilling, kan du vælge, om du vil vise eller skjule undertekster for hørehæmmede, når du afspiller video, der understøtter undertekster for hørehæmmede. Juster indstillingen i (Vis undertekster for hørehæmmede) i kontrolpanelet.
Spring videre med L/R-knapper Angiv om et kapitel skal springes over ved afspilning af en video (tilbage med L-knappen og fremad med R-knappen).
Uafbrudt afspilning Angiver, om videoen skal afspilles kontinuerligt.
Gentag Angiv, om du vil gentage afspilning.
Når [Uafbrudt afspilning] er tændt, vil afspilningen gå tilbage til det første indholdselement, når alt indhold har været spillet i rækkefølge.
Min sprogpræference Vælg det foretrukne [Audiosprog] (standard) og [Undertekstsprog], der skal bruges, når der afspilles video.
Indstillingerne anvendes, når du afspiller en video uden at have valgt indstilling for [Audiosprog] og [Undertekstsprog] for den pågældende video.
Metode til deinterlacing Vælg visningsmetoden for videoer optaget i interlace-formatet.
Standardindstillingen er [Type 1]. Hvis der forekommer flimmer, der gør det vanskeligt at se videoen, kan det reduceres ved at skifte indstilling til [Type 2]. Sæt denne indstillingsmulighed så den passer dig bedst.

Du kan skifte skærmtilstand, mens du afspiller en video, ved at dobbelttrykke på skærmen.

Til toppen af siden