Sikkerhedskopier og gendan

Du kan sikkerhedskopiere data, der er gemt i PS4™-systemlageret, til en USB-lagerenhed, eller du kan gendanne sikkerhedskopierede data i dit PS4™-system fra USB-lagerenheden. Denne funktion er nyttig, hvis du udskifter harddisken eller overfører ejerskabet af eller udskifter dit PS4™-system.
Tilslut den USB-lagerenhed, du vil bruge til sikkerhedskopieringen, og vælg derefter (Indstillinger) > [System] > [Sikkerhedskopier og gendan].

Bemærkninger

  • Sluk ikke for PS4™-systemet under sikkerhedskopiering eller gendannelse af data. Det kan forårsage beskadigelse af systemet.
  • Når du gendanner data, vil alle aktuelle indstillinger og oplysninger, der er gemt på PS4™-systemet, blive slettet. Handlingen kan ikke fortrydes, heller ikke selvom den annulleres under gendannelseshandlingen. Pas derfor på ikke at slette vigtige data ved et uheld. Slettede data kan ikke gendannes.

Sikkerhedskopier PS4

Brug denne funktion til at kopiere de data der er gemt i PS4™-systemlageret til en USB-lagerenhed. Navnet på sikkerhedsdatafilen indstilles automatisk med datoen og den rækkefølge, den blev gemt i. Du kan tilføje noter i [Beskrivelse].

  • FAT- og exFAT-formaterede USB-lagerenheder understøttes.
  • Sørg for, at USB-lagerenheden er sat helt ind i USB-porten. I nogle tilfælde er enheden muligvis ikke kompatibel på grund af form eller design.
  • Trophies er ikke omfattet i sikkerhedskopierede data. For at gemme trophies, som du har modtaget, på PlayStation™Network-servere skal du vælge (Trophies) på funktionsskærmen, trykke på OPTIONS-knappen og derefter vælge [Synkroniser med PlayStation Network].
  • Alle brugerdata er inkluderet i de sikkerhedskopierede data.
  • Brugere, der aldrig har logget ind på PlayStation™Network, kan kun gendanne gemte data i det oprindelige PS4™-system, hvor dataene blev sikkerhedskopieret. Hvis du vil gendanne gemte data i et andet PS4™-system skal du logge ind på PlayStation™Network, før du sikkerhedskopierer data.
  • Gemte data kan kopieres for hver enkelt bruger. Se "Gemte data i systemlager" for at få flere oplysninger.

Gendan PS4

Brug denne funktion til at gendanne sikkerhedskopierede data fra en USB-lagerenhed til et formateret PS4™-system.

  • Systemsoftwaren i PS4™-systemet, hvor dataene gendannes, skal være den samme version som systemsoftwaren i PS4™-systemet, hvor dataene blev sikkerhedskopieret. Alternativt skal det kontrolleres, at det system, hvor dataene gendannes, har installeret den seneste systemsoftware.
  • Når du genetablerer data gemt på et andet PS4™ system slettes familiemedlemmer, som aldrig har logget på PlayStation™Network fra din familie. Efter genetablering skal familieadministratoren tilføje de slettede familiemedlemmer igen.
  • Skærmbilleder og videoklip i høj opløsning, som er taget på din PlayStation®4 Pro-konsol, kan vises ved hjælp af blot en PlayStation®4 Pro-konsol.

Slet sikkerhedskopidata

Brug denne funktion til at slette sikkerhedskopierede data, der er gemt på en USB-lagerenhed.