Afspilning af spil til PSP™ (PlayStation®Portable) på dit system

Du kan downloade og spille spil til PSP™-systemet (PlayStation®Portable) (PSP™Game-software (PSP™-spil)) på systemet.
PSP™Game-software (PSP™-spil) kan downloades fra (PS Store) eller (PlayStation®Store) til et PS3™-system og kopieres til dit system. Yderligere oplysninger om download eller kopiering findes på "Spil, der downloades fra PlayStation®Store" og "Spil, der downloades via et PS3™-system og kopieres til dit system".

  • Ikke alle softwaretitler til PSP™Game (PSP™-spil) er kompatible med dit system.
  • Ikke alle spil kan kopieres fra PS3™-systemet til dit system eller downloades via dit system.

Spil af PSP™-spilsoftware

De grundlæggende funktioner er de samme som for et spil på PlayStation®Vita-kort. For yderligere oplysninger, se "Sådan spilles spil på et PlayStation®Vita-kort".

Gemte data for PSP™-spilsoftware

De gemte data for PSP™Game-software (PSP™-spil) gemmes på hukommelseskortet*.

*
Til et system fra serien PCH-1000 kræves et hukommelseskort til et PS Vita-system.
  • Gemte data til PSP™-spilsoftware administreres særskilt fra programdata (spildata).
  • Du kan bruge (Indholdsadministrator) til at kopiere eller sikkerhedskopiere gemte data på et PS3™-system eller computeren.
  • Hvis et spil understøttes af flere systemer, kan du kopiere og spille eksisterende gemte data for dette spil fra et PS3™-system eller PSP™-system. For yderligere oplysninger, se "Kopiering af og spil med gemte data på flere systemer".

Justering af indstillinger for PSP™Game-software (PSP™-spil)

Mens PSP™Game-softwaren (PSP™-spil) kører, skal du trykke på PS-knappen og holde den nede for at få vist hurtigmenuen og vælge [Indstillinger].

Bilineær filtrering

Bilineær filtrering er en funktion, der udjævner grove kanter i grafikelementer. Skærmopløsningen for PSP™-spilsoftware er optimeret til skærmen på PSP™-systemet, og grafikken kan derfor virke grovkornet, når den vises på dit PS Vita-system, der understøtter nogle af HD-formaterne (High Definition). Aktiver bilineær filtrering for at nyde jævnere grafik.

I nogle spil kan det være svært at se effekten af den bilineære filtrering, og nogle grafikelementer virker stadig grovkornede, selvom du har aktiveret den bilineære filtrering. I dette tilfælde skal du deaktivere den bilineære filtrering.

Højre pind

Du kan tildele PSP™-systemfunktioner, f.eks. den analoge plade og retningsknappernes funktioner, til den højre pind.

Kamera

Du kan angive, om dit system skal bruge frontkameraet eller bagsidekameraet.

Farverum (PSP™-system) (kun serien PCH-1000)

Skærmen på et system fra serie PCH-1000 bruger organisk EL-teknologi, så dets farverum afviger fra farverummet på et PSP™-system, der bruger flydende krystal. Hvis du aktiverer denne funktion, syner farverummet på dit system mere i retning af farverummet på en skærm med flydende krystal, så du dermed oplever en mere original farve.

Selvom funktionen er aktiveret, er effekten ikke lige tydelig i alle spil, og det kan også være, at du slet ikke kan lide farverne. I dette tilfælde skal du deaktivere funktionen.

Tildeling af berøringsskærmen

Skærmens fire hjørner kan tildeles retningsknapperne og andre knapper på PSP™-systemet.

Sletning af PSP™Game-lagret indhold

Du kan slette indhold, f.eks. sange eller billeder, der blev oprettet under et spil. Systemet gemmer alt indhold, der oprettes i de enkelte spil, på hukommelseskortet* som PSP™Game-data (PSP™-spil). Aktivér denne funktion for at slette alt gemt indhold, når du starter et vilkårligt PSP™Game.

*
Til et system fra serien PCH-1000 kræves et hukommelseskort til et PS Vita-system.

Til toppen af siden